The famous about-page
Hvem står bag disse skriverier? Well, hvis du ikke allerede har gættet det, er mit navn Uffe Fey (udtales [ˈfɑjˀ]). Dette er min personlige blog.
Med “personlig blog” mener jeg dog ikke den typiske selvudleverende se-mit-marsvin-og-alle-de-små-ligegyldige-ting-jeg-foretager-mig-til-daglig blog. Det er mere ment som et sted hvor jeg kan skrive om de ting der rører sig i mit liv som selvstændig, dog med det lejlighedsvise personlige indslag.
Jeg er selvstændig på fuld tid og arbejder primært som WordPress-konsulent og webspecialist (min ekspertise er .net-baserede webapplikationer), og så står jeg også bag webapplikationen Tasks. Mine artikler handler derfor om alt fra generelle betragtninger omkring livet som selvstændig i denne branche, til konkrete WordPress-tips, måske endda den lejlighedsvise kodestump, og endelig er det også min plan at løfte sløret for de udfordringer og overvejelser man konfronteres med som ejer af en B2B webapplikation.
Hvis du vil vide lidt mere om mine professionelle ydelser, synes jeg du skal kigge på mine websites:
- WordPress-konsulent
- Webspecialist
- Idenion, mit selskab under hvilket jeg driver alle mine forretningsområder
Hvis du har behov for at komme i kontakt med mig, kan du finde masser af muligheder på førnævnte sites.
Tidslinje
– hvis du bare ikke kan få nok..
- 2010 Mit bedste år nogensinde som selvstændig. Læs relateret indlæg.
- 2009 Jeg launcher Tasks og fornøjer mig med lidt freelancearbejde. Hen mod efteråret er der stigende efterspørgsel på min ekspertviden om WordPress, så jeg "starter" officielt som WordPress-konsulent.
- 2008 Jeg afslutter 2½ års freelancekontrakt hos KMD i Odense. Og omdanner mit firma til et anpartsselskab.
- 2006 Efter hvad der føles som et rædselsår i en stokkonservativ sønderjysk virksomhed går jeg fuld tid som freelancekonsulent og flytter til Kolding.
- 2005 Jeg siger tak for 5 gode år i storbyen og talrige webprojekter for store prominente kunder og vender snuden tilbage mod jylland.
- 2000 Min makker i firmaet udtræder og jeg overtager firmaet. Jeg tager ansættelse hos DK's daværende største webbureau, Araneum, og flytter til Kbh.
- 1999 Jeg færdiggør datamatiker-uddannelsen.
- 1997 Jeg færdiggør Informatikassistent-uddannelsen (nu nedlagt). Samme år starter jeg mit firma sammen med en studiekammerat.
- 1995 Jeg færdiggør HG og flytter jublende til Sønderborg. Bygger min første hjemmeside (dengang den førende browser hed Mosaic).
- 1994 Jeg færdiggør folkeskolen, 9. klasse, i unavngiven flække et sted i sønderjylland.
- 1978 Jeg møder verden med det obligatoriske skrig og skrål og efter sigende også en tisstråle lige i fødselslægens ansigt.