Gigahost er nogle amatører

Den 26. maj blev min konto hos Gigahost hacket. 2 databaser blev slettet, og mit kodeord blev ændret. Det er selvfølgelig ikke Gigahosts skyld, men den efterfølgende proces vidner om at Gigahost bliver drevet af nogle amatører.

For det første gik der 6 dage før jeg fik svar på min henvendelse til deres support. Og det er ikke sådan at jeg skrev én mail og så lænede mig tilbage og ventede. Jeg både skrev og ringede adskillige gange, men selvom de skilter med et telefonnummer, er det altså ikke ensbetydende med at de tager telefonen. Den 1. juni fik jeg så nulstillet kodeordet, så jeg kunne logge ind på min egen konto igen. Her konstaterede jeg at der manglede 2 databaser.

Det skrev jeg til dem, og dagen efter fik jeg et svar som sagde at for at genskabe databaser, skulle de igennem en besværlig proces med at afspille binære logfiler – men jeg ville få svar næste dag (3. juni) om det havde båret frugt. Det gjorde jeg dog ikke.

Tilbage til spamming af supporten og manglende svar. Den 15. juni får jeg næsten samme svar som sidst.. binære logfiler, beklager svartid.. blablabla. Den 17. juni får jeg at vide at ingen data kunne genskabes.

Så kan jeg ellers sidde og rase over at havde de dog bare reageret samme dag eller bare næste dag, da jeg meldte problemet, ville data sandsynligvis kunne være genskabt. Men fordi de er over 3 uger om at behandle min sag, er jeg rent ud sagt på skideren.

Gigahost siger selv at backup og restore ikke er en del af abonnementet, og at det er noget de gør i deres fritid. Netop derfor tilbød jeg også i min oprindelige henvendelse at jeg hjertens gerne ville betale ekstra for at få det gjort. Men det var åbenbart ikke interessant. Og jeg brokker mig sådan set heller ikke over at de har det mærkelige backupsystem som de har. Jeg brokker mig over at de er så længe om at reagere, at det åbenbart kun er hver 5. eller 6. mail de læser, og at de i øvrigt konsekvent nægter at tage telefonen. Det mener jeg ikke kendetegner ansvar og seriøsitet.. tværtimod. Det virker mest af alt som et hobbyfirma.

Det er en skam, for jeg synes produktet er godt, som endnu ingen andre indenfor landets grænser tilbyder. Og det kører altså godt, når alt er som det skal være. Men når uheldet er ude, kan man altså i høj grad risikere at der intet er at gøre.

Som altid vil der være masser af folk der vidner om det modsatte – at deres support er venlig, kompetent og hurtig. Det var også min opfattelse indtil det gik galt. Derefter gik det hastigt ned af bakke og endte i et dybt, sort hul. Så mit råd er: hvis du kan leve med risikoen for at miste data, så kør endelig på med Gigahost. Kan du ikke, skal du enten vælge en anden host, eller selv sørge for regelmæssig backup.

Der er 8 kommentarer til denne artikel – klik her for at skrive én selv.

Skriv en kommentar

Luk
(vises ikke)
  • Jesper

    Bare af ren nysgerrighed, hvem har du valgt istedet?
    Har nemlig også Gigahost, og har egentlig været tilfreds, mest pga pris og muligheden for flere domæner…

    2 år og 8 måneder siden (26. august 2009 kl. 19:32) Besvar denne kommentar
  • Uffe

    Jeg begik faktisk endnu en fejl og valgte Servage i Tyskland.. det holder bare slet ikke – men der er baggrund for et helt andet indlæg. Må hellere komme i gang med at skrive lidt igen :)

    I dag hoster jeg alt selv. Det er jeg ovenud tilfreds med.

    2 år og 8 måneder siden (26. august 2009 kl. 21:08) Besvar denne kommentar
  • Thor

    Jeg har kigget nærmere på din kritik nu. Der er ikke noget at komme efter – jeg kan ikke finde ét sted hvor Gigahost garantere back-up på kundens data. Så det skulle du nok selv have sørget for. Forresten, 20 kroner pr. måned for et webhotel – hvad havde du regnet med? Gigahost – Kvantitet frem for kvalitet.

    2 år og 7 måneder siden (25. september 2009 kl. 22:09) Besvar denne kommentar
  • Uffe

    Thor, du har fuldstændig misset pointen. Hvis du nu havde læst indlægget ordentligt ville du have bemærket at jeg selv siger følgende: “Gigahost siger selv at backup og restore ikke er en del af abonnementet”. Du behøver ikke påpege noget jeg godt vidste i forvejen..

    Jeg vil anbefale dig at læse indlægget igen, så du forstår hvad min kritik i virkeligheden går/gik på :)

    2 år og 7 måneder siden (25. september 2009 kl. 22:28) Besvar denne kommentar
  • filosofisk-debat.dk

    Ved mig lukkede gigahost fornyligt min konto ude nogen varsel.
    De havde før generet mig ved at flytte alle filer ind i en mappe der hed disablet_by_gigahost men de ville ikke give mig noegn forklaring. Helt skørt.
    De påstår så at have sendt masser af advarsler inden de lukkede. Men har gmail og har gemt alle emails fra dem. og der er ikke en eneste advarsel.
    Hør hele historien her: filosofisk-debat.dk/?-brug-aldrig-webhotellet-gigahost=23

    2 år og 2 måneder siden (7. marts 2010 kl. 03:43) Besvar denne kommentar
  • Bardur Hansen

    Jeg bruger selv Gigahost, og har aldrig havt problemer med dem.

    1 år og 8 måneder siden (14. september 2010 kl. 23:30) Besvar denne kommentar
  • Rasmus Damberg

    Hej Uffe

    Jeg står nu i fuldstændig samme tåbelige situation. Min konto er blevet hacket og de vil ikke udleverer koden til mig. De vil ikke engang nulstille den og sende til mig, da dem der har hacket kontoen har ændret mailadresse.

    Hvad skal man dog stille op i sådan en situation og hvordan endte du op med at få kontakt til dem? Har ikke hørt fra dem i 6 dage nu. Og man kan ikke få kontakt med dem telefonisk.

    Jeg må på det kraftigste fraråde at bruge Gigahost. Det kan blive en MEGET dyr affære at bruge Gigahost som host. Amatører er blot et fattigt ord.

    1 år og 4 måneder siden (22. december 2010 kl. 12:24) Besvar denne kommentar
    • Uffe

      Det lyder skidt, Rasmus. Jeg ville ikke ane hvad jeg skulle gøre i din situation, for jeg var i det mindste så heldig at de ikke havde ændret mailadressen på min konto. Så selvom der gik pænt lang tid, fik jeg trods alt adgang igen.

      Mit bedste bud vil nok være at finde gammel korrespondance frem og sende som bevis. Altså eksempelvis gamle supportmails, ordrebekræftelse og lign.

      Held og lykke. Jeg ved du får brug for det!

      1 år og 4 måneder siden (22. december 2010 kl. 12:34)