Det papirløse samfund lever.. åbenbart ikke

For år tilbage var der meget snak om det papirløse samfund. Men hvordan står det egentlig til? Ikke ret godt, åbenbart.

Når man googler begrebet på både dansk og engelsk bliver man præsenteret for lettere nedslående resultater. Det har tilsyneladende stadig meget, meget lange udsigter før man kan sige at det papirløse samfund er en realitet. Og det er jo ikke så mærkeligt. Stort set samtlige offentlige instanser insisterer stadig på at sende alt på papir, og begrebet synes heller ikke helt at have fået fodfæste hos de danske virksomheder.

Så det er faktisk op til én selv at slå et slag for at redde træerne. Det vil jeg nu gøre.

Personligt har jeg ikke ejet en printer i 5-6 år. Alt der kan gøres papirløst, gør jeg papirløst. Jeg har afmeldt kontoudtog og BS-oversigt fra banken (det var en stor dag, da det blev muligt). Jeg sender fakturaer via email. Kontrakter “underskrives” så vidt muligt også via tilsagn via email. Jeg har ingen bilag til mit regnskab – alt er digitalt.

Så det papirløse samfund lever hos mig, så godt det nu kan. Men jeg modtager stadig sindssyge mængder papir fra forsikringsselskaber, SKAT m.fl. Der er stadig et enormt uudnyttet potentiale, og jeg ser frem til den dag hvor man også hos dem kan fravælge papir.

Af og til modtager jeg et dokument via email som bedes udskrevet, udfyldt/underskrevet og sendt med post eller faxet. Okay, så er vi da i det mindste halvvejs ;). Det sjove er at når jeg så svarer vedkommende at det ikke er muligt, og at min accept via mail faktisk er ligeså god som en underskrift – jamen så er det næsten altid OK. Okay.. jamen hvorfor ikke lade dén mulighed være “default” så? Hvor meget papir kunne man ikke spare hvis ALLE vidste at dette også er en mulighed?

Min forrige revisor, som jeg endte med at være svært utilfreds med, er ikke helt fulgt med tidsalderen. Det var først i den sidste uge af mit engagement med ham at jeg erfarede hvor stenalderagtigt det foregik hos ham: Når nogen sender ham en mail, bliver den modtaget af en slags sekretær, som så printer mailen og lægger den i en stak på hans skrivebord. Da jeg hørte det, vidste jeg ikke om jeg skulle grine eller græde. Men pludselig forstod jeg hvorfor der typisk gik uger fra man havde sendt en mail, til man fik svar – hvis man da var så heldig overhovedet at få et svar.

Min nye revisor er også vant til at folk har alt på papir. Han har et par gange sendt mig en mail med besked om at jeg lige skal sende dit og dat til ham. Underforstået: på papir. Med kongelig fodpost. Efterhånden har jeg vist fået ham til at forstå at sådan noget bruger jeg ikke. Så hvis der er noget jeg har på papir som han skal se, lægger jeg det ganske enkelt på bordet og tager et billede af det i høj opløsning, som jeg sender ham. For en revisor kan jeg forestille mig at det er en hel ny måde at tænke på. Men hvorfor ikke? Derved sparer jeg udgift til kopiering, kuvert, frimærke, og vi sparer en dags transporttid.

Det er dog ikke udgifterne det handler om for mig, for det er trods alt småpenge. Det er princippet. Det går mig inderligt på når nogen insisterer på at bruge papir, når det næsten altid kan undgås. Til gengæld ligger der besparelser i millionklassen og venter hos alle de instanser som sender alt på papir. Og meget apropos hvor grelt det står til, faldt jeg faktisk over en artikel fra 2007 som illustrerer dette på glimrende vis.

Selvfølgelig er det ikke altid så sort på hvidt (høhø..). Min mor ejer eksempelvis ikke en computer og kommer aldrig i nærheden af én. Hun er stadig dybt afhængig af at modtage alt med posten, og det skal selvfølgelig fortsat være en mulighed for dem der ikke har et valg. Men langt de fleste af os har altså et valg. Du har også et valg, i og med at du overhovedet kan læse dette. Og med fare for at lyde miljø-hippie-agtig, håber jeg at du også er så fornuftig at du fravælger papiret hvor du kan. Right?